banner

Vokalensemblet ExDjazz er et semi-professionelt, 5-stemmigt blandet kor, der består af omkring 25 dygtige amatørsangere, en professionel korleder og indtil seks professionelle musikere, der akkompagnerer koret, når det giver koncert.

ExDjazz' repertoire omfatter swingjazz, pop, gospel, amerikansk julemusik og carols. Omtrent hvert andet år afholder ExDjazz julekoncerter i de fynske kirker.

ExDjazz optræder ved festivaler og offentlige arrangementer samt privat som divertissement ved kurser o.lign., og til fester og bryllup.

ExDjazz' koncertformat er fleksibelt - størrelsen af såvel kor som orkester kan tilpasses de ydre rammer med visse begrænsninger i repertoiret.

Festivalformatet, der omfatter det fulde kor og orkester, dækker hele repertoiret på nær julemusik/carols.

Det lille koncertformat, der kan omfatte det fulde kor med 1-3 musikere, kan dække størstedelen af repertoiret, men benyttes oftest til kirkekoncerter (gospel).

Gadeformatet, der i reglen omfatter et begrænset kor og evt. en musiker, benyttes mest til julemusik (carols) under åben himmel, men også privat, f.eks. til bryllup, med et repertoire af de smukkeste ballader og kærlighedssange.

Korleder Lisa Freeman er amerikaner, hvilket både repertoiret og korets klang bærer et umiskendeligt præg af. Med sin vitalitet og ligefremme facon bryder hun isen, får koret til at yde sit ypperste - og publikum op af stolene. Alle går beriget fra en ExDjazz koncert.